Loading...

Som ergoterapeut & cand.pæd. har jeg mange års erfaringer med at hjælpe børn og forældre med at tackle forskellige udfordringer ift. at være sensitiv.

Inden du tager en beslutning, tilbyder jeg en gratis afklarende og uforpligtende samtale online eller på telefon, hvis du er i tvivl om det er noget for dig.

Hvis du efter den første session finder ud af, at du ikke ønsker at fortsætte forløbet, får du selvfølgelig de resterende penge for forløbet tilbage.

Det er også muligt at forlænge et kort forløb til et længere, hvis du ønsker det.

 

KONTAKT MIG HER

Trivselsforløb - sensitiv baby 0 - 12 måneder

Forløbet indeholder 3 eller 6 sessioner i alt á 1 times varighed afhængigt af dit behov

Når du har booket en tid i min kalender, kommer jeg på besøg hjemme hos jer på det aftalte tidspunkt.

Fordelen er, at det foregår i jeres og barnets trygge omgivelser, på et tidspunkt som passer jer. 

Vores første møde tager udgangspunkt i en samtale med jer forældre, for at klarlægge hvilke udfordringer og problemer I oplever i hverdagen med jeres barn.

Måske oplever du, at dit barn har svært ved at finde ro, virker til hele tiden at ’være på’, utryg ved fremmede, bliver meget urolig efter forskellige aktiviteter fx besøg og babysvømning. Bliver forskrækket over høje lyde, og begynder at græde. Virker mere påvirket af sult, tørst, træthed, kulde og varme end andre jævnaldrende. Kan ikke li’ når andre børn kommer tæt på. Og måske synes du det er svært at aflæse din babys signaler og tilfredsstille ham/hende.

Sammen finder vi ud af, hvad der er vigtigst at prioritere lige nu. Og herefter går jeg videre med min undersøgelse af jeres barn, så jeg kan give jer konkret og brugbar vejledning.

Ingen børn eller familier er ens, og derfor tilrettelægges og tilpasses forløbet netop til dit barn og jeres familie.

Book en gratis afklarende samtale her

Pris for 3 sessioner: 2500 kr.

Pris for 6 sessioner: 4500 kr.

Trivselsforløb - sensitivt barn ca. 1 - 8 år

Forløbet indeholder 3 eller 6 sessioner i alt á 1 times varighed afhængigt af dit behov og ønske

Har du svært ved at forstå dit barns reaktioner i hverdagen? 

Kan det i perioder være svært at få helt almindelige hverdagsaktiviteter til at fungere uden, at dit barn reagerer med gråd, uro, ængstelse og modstand?

Har dit barn store følelsesmæssige udbrud og svært ved at falde til ro? Er dit barns søvn let og vågner han/hun ofte. Måske reagerer dit barn på lyde og berøring på måder, som du undrer dig over.

Det kan også være, at du oplever dit barn som tilbageholdende, forsigtigt og utryg ved skift i hverdagen og i nye situationer.

Book en gratis afklarende samtale her

Pris for 3 sessioner: 2500 kr.

Pris for 6 sessioner: 4500 kr.

 

 

Babymassage ca. 1-7 måneder

Forløb på 5 undervisningsgange à 50 minutter på små hold med max 5 forældre/babyer

Babymassage er en rigtig god aktivitet at starte med i barnets første levemåneder. Du lærer at give din baby blid massage og får konkrete redskaber, som kan hjælpe din baby til at finde ro, slappe af og sove bedre, og lindre kolik, luft i maven og forstoppelse.

Samtidig lærer du gennem massagen din babys signaler bedre at kende, så du får lettere ved at møde hans/hendes behov.

Pris for forløb inklusiv massageguide, massageolie og 5 stk. nyhedsbreve om babymassage: 747 kr.

Læs mere her: Babymassage

Stimulastik - sansemotorisk leg og stimulation af din baby ca. 4 - 10 måneder

Forløb på 6 gange á 1 time på små hold med max 5 forældre/babyer.

Stimulastik er for din lidt større baby fra ca. 4 - 10 måneder. Jo ældre din baby er, jo mere sansemotorisk aktivitet og bevægelse har hun/han brug for og glæde af. Leg og bevægelse giver appetit, velvære og træthed. 

Gennem forskellige sansemotoriske bevægelseslege, som tilpasses din baby, får I sammen mulighed for at opleve sjov, leg, nærvær og glæde.

Du får idéer til konkrete lege og aktiviteter, som er enkle og overkommelige at bruge derhjemme.
Samtidig får du også viden om de 3 basale sanser: berøringssansen, balancesansen og muskel-ledsansen.

Pris: 747 kr.

Læs mere her: Stimulastik

 

Undersøgelse af dit barns sansemønster Sensory Profile 2

Reagerer dit barn på forskellige sanseindtryk på måder, som er anderledes og svære at forstå? Og som forstyrrer og gør det svært for dit barn at deltage i helt almindelige hverdagsaktiviteter hjemme og i dagtilbud eller skole?

Måske er der bestemte sanseintryk, som dit barn helst undgår fx høje og pludselige lyde, skarpt lys, at gå med bare tæer i græs og sand eller at gå med bare arme. Undgår mad med en bestemt type konsistens.

Det kan også være, at dit barn virker overvældet, når I er sammen med andre mennesker, eller efter at have siddet foran mobil eller computer i længere tid. Han bryder sig måske ikke om at klatre i træer eller at gå på trapper.

Eller måske er det sådan, at dit barn særligt opsøger forskellige sanseindtryk. Er for det meste i bevægelse - også når han sidder på en stol.
Rører så tit ved andre, at de bliver irriterede. Og kan blive helt overgearet af at bevæge sig. Virker i det hele taget mere aktiv end andre jævnaldrende børn.

Selve undersøgelsen:

En sensorisk profil viser, hvordan dit barn reagerer på sanseindtryk fra både omgivelserne og fra egen krop. 

Undersøgelsen består af interview og udfyldelse af spørgeskemaet Sensory Profile 2 i samarbejde med jer forældre.

Observation af dit barn i hverdagssituationer hjemme eller i dagtilbud/skole fx små videooptagelser, som I sender til mig. 

En mundtlig og skriftlig tilbagemelding til jer forældre med konkrete bud på, hvad I kan gøre for at støtte jeres barn i hverdagen. Og gøre det lettere for dit barn at deltage i forskellige aktiviteter.

Er du i tvivl om det er noget for dig og dit barn? 

Book en gratis afklarende samtale

3500 kr. i alt